Testamente, ægtepagt og fuldmagt

Testamente:

ANDERSEN ADVOKATER samarbejder med “Det Gode Testamente” og hvis du testerer min 30 % til fordel for en af de velgørende organisationer der medvirker i Det Gode Testamente, vil du ofte kunne få betalt din udgift til oprettelse af testamentet med op til kr. 5.000,-

ANDERSEN ADVOKATER er højt specialiseret inden for rådgivning og bistand ved oprettelse af testamenter. Arveloven blev ændret i 2008 hvor en ægtefælles arv blev ændret fra 1/3 til 1/2 når afdøde også efterlader sig livsarvinger – børn, børnebørn, oldebørn. Livsarvingerne deler således halvdelen og den anden halvdel tilfalder ægtefællen. Er der delingsformue (fælleseje) vil 3/4 af ægtefællernes samlede formue tilfalde længstlevende.

Hvis førstafdøde efterlader sig et eller flere særbørn vil det kæve samtykke fra særbarnet for at længstlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo. Uskiftet bo er ikke altid det mest hensigtsmæssige. Hvis den længstlevende ikke opnår samtykker fra særbarnet, eller hvis længstlevende simpelthen ikke ønsker at sidde i uskiftet bo, skal særbarnet arve 1/4 – og hvis der er flere børn, såvel særbørn som eventuelle fællesbørn, deles denne 1/4 mellem dem. Hvis der således f.eks. er 2 særbørn og et fællesbarn vil de to særbørn hver skulle arve 1/12. Når længstlevende herefter afgår ved døden arver førstafdødes særbørn ikke yderligere, idet det er fællesbørn og sidstafdødes eventuelle særbørn, der arver alt efter længstlevende. Hos ANDERSEN ADVOKATER kalder vi det russisk roulette, fordi ingen jo ved, hvem der først går bort. Særbørn efter den der går bort som den sidste og eventuelle fællesbørn, er dem der trækker det længste strå.

Arv er desværre ikke fra lovgivers side gjort til særeje. Det kræver en aktiv handling – det vil sige oprettelse af testamente, hvis man ønsker, at den arv man efterlader sig skal være arvingens særeje. Hvis f.eks. dødsfaldet sker en søndag og afdødes livsarving herefter om mandagen skal separeres eller skilles, vil den arv der kommer til udbetaling til arvingen skulle deles med arvingens ægtefælle, hvis arven ikke er gjort til særeje.

ANDERSEN ADVOKATER rådgiver grundigt og sætter sig ind i familierelationerne, således at der kan skræddersyes det rigtige testamente til dig. ANDERSEN ADVOKATER tilbyder at mødes personligt – hvis du ikke er mobil, er sengeliggende eller hospitalsindlagt, så kan vi mødes der hvor du befinder dig.

 

Ægtepagter:

Ægtepagt er et dokument der oprettes mellem 2 ægtefæller – eller kommende ægtefæller. Hvis du lever i et papirløst samlivsforhold, kan du ikke oprette ægtepagt. En ægtepagt skal tinglyses for at være gyldig. Det koster en tinglysningsafgift til Staten (kr. 1.850,-)

En ægtepagt oprettes for sikre, at et, flere eller alle aktiver ikke skal deles med en ægtefælle i tilfælde af separation eller skilsmisse. Særeje er ikke blot særeje – der findes en hel palet af særejeformer – skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje, ægtefællebegunstigende kombinationssæreje osv. En type særeje kan gælde alene i tilfælde af separation eller skilsmisse, mens en anden type særeje også gælder ved død. Særeje kan også have betydning, hvis en af ægtefællerne f.eks. har en stor gæld.

Hvis der ikke er oprettet ægtepagt og den førstafdøde ægtefælle har større gæld end aktiver, vil den længstlevende ægtefælle skulle aflevere halvdelen af sin nettoformue til boet og dermed til førstafdødes kreditorer. Det kunne være undgået, hvis ægtefællerne havde oprettet en ægtepagt om fuldstændigt særeje for længstlevende.

Mulighed for skattefrit dødsbo:

Ægtefæller med en samlet nettoformue, som overstiger 2 x 3.399.600 eller i alt kr.6.799.200 (2025) vil som udgangspunkt efterlade sig et skattepligtigt dødsbo. Skatteprocenten i et dødsbo er 50% Dette til trods, er det muligt at man kan gøre en del af boet skattefrit.

Man kan gøre et dødsbo skattefrit ved at man etablerer særeje om aktiver, hvis værdi ikke overstiger de beløbsgrænser der er for skattefritagende dødsboer – altså i 2025 3.399.600 (2025) for én person. Er handelsværdien under beløbsgrænsen skal der ikke betales skat af de aktiver, der er gjort til særeje – dette gælder også de avancer, der ellers skulle betales skat af, f.eks. værdipapirer, visse ejendomme m.v.

Hvis en afdød efterlader sig både særejeaktiver og aktiver, der er delingsformue, vil særejeaktiverne skulle skiftes straks ved førstafdødes død, mens den længstlevende ægtefælle kan vælge at side I uskiftet bo med de aktiver der indgår som delingsformue.

For at opnå en sådan skattefritagelse skal der oprettes ægtepagt for en eller begge ægtefæller. Det kræves ikke at værdien af aktivet/aktiverne er mindre end beløbsgrænsen for skattefritagelse. Der kan f.eks. være tale om kapitalandele i et ApS som har en langt højere værdi end grænsen for skattefritagelse.

Der oprettes et genstandsbestemt sumsæreje – f.eks. de første kr. 3.399.600 af værdien af det pågældende aktiv. Skattefritagelse opnås derved uanset om aktivet har en højere værdi på tidspunktet for oprettelse af ægtepagten eller senere måtte få det.

Når den første af ægtefællerne afgår ved døden, vil det alene være førstafdødes fuldstændige særeje, der skal skiftes og som falder i arv. Længstlevende skal kunne side I uskiftet bo vedr. de værdier, der er delingsformue. Senere kan det uskiftede bo skiftes hvis dette måtte ønskes – og det får ingen konsekvenser for det allerede skiftede særejebo.

Det rigtige valg afhænger af formueforhold, gældsforhold og familieforhold og det er vigtigt, at konsekvenserne af de forskellige valg kendes og drøftes.

 

Fuldmagt:

Med en fremtidsfuldmagt sikrer du ikke blot dig selv, men også din nære familie i forhold til de problemer der kan opstå, hvis du rammes af akut sygdom, alderssvækkelses, demens eller lignende, som forhindre dig i på normal vis at varetage dine interesser. Det er derfor ikke kun noget gamle mennesker skal have styr på. Vi kan alle blive ramt af alvorlig sygdom, som gør at vi ikke længere kan træffe beslutninger.

En fremtidsfuldmagt opretter man mens man er frisk og man indsætter en eller flere personer man har tillid til, vil kunne gøre det bedste for en, hvis man måtte komme i den ulykkelige situation, at man ikke længere selv kan varetage sine interesser. Uden en fremtidsfuldmagt vil det i en given situation være Familieretshuset, der skal tage beslutninger for en.

I fuldmagten beskriver man nøje hvad der gives fuldmagt til – det kan være såvel personlige forhold som økonomiske forhold og der opstilles direkte eksempler på de handlinger, den udpegede fuldmægtig kan foretage på dine vegne.

For at oprette en fremtidsfuldmagt skal du være fyldt 18 år og du skal være i stand til “at handle fornuftsmæssigt”. På et møde drøfter vi dine muligheder, dine familieforhold og dine ønsker, hvorefter der udarbejdes et udkast til fremtidsfuldmagt. Indholdet heraf drøftes herefter med dig – typisk på telefon eller mail. Når indholdet er godkendt af dig, sørger ANDERSEN ADVOKATER for at fremtidsfuldmagt uploades i fremtidsfuldmagtsregisteret og du vejledes i hvorledes du herefter signere digital. Har du brug for hjælp til den digitale signering bistår vi også med det.

Når fuldmagten er signeret digitalt, skal du møde hos notaren – i den lokale ret – det kan ske enten efter forudgående tidsbestilling, eller i nogle retter blot ved fremmøde. ANDERSEN ADVOKATER sørger for at bestille tid hos notaren efter nærmere aftale med dig. Hos notaren skal du vedstå din digital signering og du skal legitimere dig med billed-id og du skal betale en afgift til notaren (kr. 300,-)

Hvis du ikke har NemID eller MitID (fritaget for digital post) skal du i stedet medbringe og underskrive din fremtidsfuldmagt hos Familieretshuset.

ANDERSEN ADVOKATER rådgiver dig også om din mulighed for at vælge en fremtidsfuldmagt i kombination med en generalfuldmagt, hvilket i mange tilfælde kan være et særdeles nyttigt redskab.