Ejendomshandel

ANDERSEN ADVOKATER har mere end 30 års erfaring med at rådgive i forbindelse med handel af fast ejendom. Det gælder uanset om du er køber eller sælger og uanset om du har fundet drømmeboligen igennem en ejendomsmægler eller køber og sælger selv har fundet hinanden.

 

Vores køberrådgivning er uvildig og omfatter:

  • eventuel prisforhandling også selvom du allerede har underskrevet købstilbud
  • gennemgang af købsaftale og alle de underliggende bilag
  • udarbejdelse af eventuelle forbehold og betingelser for en handel
  • rådgivning vedrørende evt. servitutter og lokalplaner
  • rådgivning vedrørende ejerskifteforsikring herunder valg af den for dig bedste ejerskifteforsikring
  • udarbejdelse og tinglysning af skøde
  • udarbejdelse af refusionsopgørelse
  • korrespondance med køber/sælger/mægler/banker og andre involverede parter

Såfremt køber/sælger selv har fundet hinanden, udarbejder ANDERSEN ADVOKATER de til brug for en handel nødvendige dokumenter, herunder købsaftale og sørger for at indhente nødvendige bilag, herunder eventuel tilstandsrapport, el-rapport, energimærke og tilbud på ejerskifteforsikring.

Når du underskriver købsaftalen, skal du altid sikre dig at der er advokatforbehold for handlen i sin helhed, samt et bankforbehold.

ANDERSEN ADVOKATER tilbyder køberrådgivning ved personligt møde, telefonmøde eller Teams møde – du bestemmer.

ANDERSEN ADVOKATER er som din rådgiver med dig hele vejen fra start til slut. Der aftales en fast pris når omfanget af det arbejde der skal udføres, er drøftet med dig.

Hjem

Ring op

Send email

Kontakt os